Adgang til klinikken:

Adgang til vores klinik er via gården og parkeringspladsen ved NETTO. Der er ingen adgang via Storegade.

 

Vedrørende luftvejsinfektioner

Hvis du lider af en luftvejsinfektion med feber og hoste og eller influenzasymptomer skal du melde afbud til konsultationen og bestille en ny tid.

 

Hvornår skal jeg til øjenlæge?

Hvis du oplever nogle af følgende symptomer, er det vigtigt at du hurtigt kontakter øjenlæge:

  • Pludseligt synstab på ét eller begge øjne
  • Pludseligt opståede "fluer" i synsfeltet
  • Lys/lynglimt: føles som kortvarige lynglimt eller de blitz der anvendes ved fotografering
  • Skygge i synsfeltet, hvor skyggen eventuelt over timer til dage bliver større. Forudgående symptomer kan være pludseligt opståede "fluer" eller "lys/lynglimt"
  • Smertende rødt øje, eventuelt ledsaget af kvalme og opkastning
  • Rødt øje ledsaget af lysskyhed og tåreflåd
  • Pludseligt opstået dobbeltsyn
  • Fremmedlegeme eller slag mod øjet
  • Formforvrængning: f.eks. at bogstaverne "vælter" eller lige linier (flagstangen, dørkarmen, furer mellem fliserne) ikke er lige men buer